Asta reagerede med vantro i stemmen, da jeg præsenterede dagens sidste måltid. Hun er altså bedre vant, barnet.
Jeg kan jo godt følge hende. Jeg syntes s´gu også det var lidt skrabet, men jeg gad altså ikke lave mere mad i dag. Færdig. Finito. Slut herfra. Ud med overskudsmor.
Men nu er madpakkerne lidt mere spændende den næste tid, for dér synes hun alligevel de hører hjemme fra tid til anden. Heldigvis, for ellers kunne dagens arbejde da godt kategoriseres under “skønne, spildte kræfter”.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar