torsdag den 11. juni 2009

Farveglæde

Jeg er blevet lidt bidt af det hækleri jeg startede på for et stykke tid siden. Heldigvis var der masser af bomuldsrester i gemmerne, for de er blevet masseproduceret i alverdens farver, de skønne blomster.

007008

Der er såmænd blevet lavet mange flere end dem ovenfor. Det eneste problem med de fine blomster er bare, at de ikke overlever længe i min lille kurv. De bliver hapset, gør de!

Resultatet af mine hæklerier pryder nu hårbøjler og – spænder på både Asta og Agnes, men sør´me også pigerne på arbejdet.

Uden at vide det er jeg åbenbart gået i gang med noget af det hotteste man kan, så det falder lige i de store tøsers smag – og jeg synes det er så hyggeligt at sidde med, så de kan bare tage fra alt det de lyster, eller bestille i farver efter eget valg. Det tager jo ingen tid at lave sådan en lille blomst, men det er rigtig sjovt.

Jeg synes bare mit bomuldslager er blevet en kende mindre lige pludselig… ;-)

2 kommentarer:

Pernille sagde ...

Hvor er det skønt :)

Kirsten sagde ...

Yep :-)