Nåmenaltså... For lige at råde bod på gårsdagens forvirrede indlæg, må jeg vel hellere forklare. Jeg var ikke selv klar over det, men jeg kom til at gøre noget frygteligt i går.
Jeg kom til at køre pigernes (og vores) højtelskede Bølle-Bob ihjel. Den lille l*** var åbenbart kravlet op under bilen lige inden jeg kørte afsted, for Søren fandt ham lidt nede ad vejen 10 minutter senere. Han ringede til mig mens jeg sad i bilen med Agnes, på vej hjem fra dans, og fortalte at der altså lå en kat ude i laden der skulle begraves...
*Tænketænketænke...!*
"Skal man fortælle ungerne sandheden? Eller måske vælge den nemme løsning, og fabrikere en historie fra de varme lande, om en kat der er bortgået i håbet om at finde en sød og smuk livsledsagerske?" What-to-do, what-to-do............
Agnes er jo ikke dum. Hun kunne godt høre på mit tonefald, at der var sket ét eller andet slemt - og derudover kender jeg altså mine børn godt nok til at vide, at de ville gå og vente på at katten skulle komme hjem igen, hvis jeg valgte den fabrikerede historie. Så jeg gjorde det rigtige, og fortalte (næsten) hele sandheden.
I den officielle version, ved vi nemlig ikke hvem der kørte katten over. Dér blev jeg lidt en kylling, og ræsonnerede mig frem til, at det fik de intet ud af at få at vide. Dén del af historien må så komme frem om et par årtier, og give lidt ekstra i lønposen til terapeuten, når pigerne engang skal have pillet navle ;-)
2 kommentarer:
Det er svært, men sikkert langt bedre for tøserne ikke at vide præcis hvad der skete.
Desværre tror jeg, det er en skæbne der rammer rigtig mange udeløbende katte - selv har jeg mistet to katte på den konto. Jeg er ret sikker på smerten ikke blev mindre af, at jeg ikke personligt var indblandet.
Håber ikke tabet er alt for svært at bære :)
Nej, de tager det rigtig pænt. De har vist efterhånden vænnet sig til at katte på landet lever et usikkert liv, og det er bestemt ikke den første de har måttet sige farvel til.
Jeg tror såmænd det var undertegnede det var allersværest for. Jeg var jo lige så glad for det lille kræ som de andre var - og at det så lige var mig der kom til at køre den over... Uha!
Indtil nu har de haft lade, stald og værksted at rende ind i når det blev vådt og koldt, men nu laver vi kattelem ind til fyrrummet. Så kan det da være de holder op med at kravle op og sætte sig på bæringerne under bilen for at få varmen. I hope....... :-)
Send en kommentar