tirsdag den 2. november 2010

Småbitte sting

Mens jeg alligevel bruger det meste af min tid i sofaen med The Penicillin Sisters, kan jeg vel lige så godt fortage mig lidt. Faktisk kan jeg jo ikke lade være.

Lige nu blev det så korssting. Hvorfor? Fordi det er nemt og hyggeligt, fordi materialerne var hjemme og fordi jeg havde et par citater i hovedet der måtte ud.

Det første endte sådan her – og er stadig ikke hverken presset eller monteret, så bær over med mig…

001

002

Det er altså småtterier dette her. Kronen er lige omkring 1,5x3,0 cm stor.

Men det er intet i forhold til det jeg nu er i gang med. Jeg kastede mig over petit point i stedet for korssting – men så har jeg altså også lagt beslag på sofaens mest oplyste hjørne, for ellers ender det i noget ged (OMG. Er jeg nu kun få skridt fra læsebriller, ginseng-tilskud og stavgang???)

004

003

Der kommer flere til, det er jeg sikker på. Det er cirka verdens hyggeligste tidsfordriv med nål og tråd.

Hop selv med på vognen, derude! Dette her er i hvert fald noget alle kan finde ud af – og det er så sjovt at kombinere de gamle håndarbejdsdyder med et humoristisk twist. Jeg elsker det!

6 kommentarer:

Kirsten sagde ...

Jeg har både briller og læsebriller (fordi jeg er for nærig til at købe et par db. slebne og slet ikke fordi jeg ikke vil indrømme jeg har brug for dem). Ginsing har jeg prøvet, giver bare hovedpine. Men STAVGANG, det lover jeg dig, så vidt kommer jeg aldrig.
Lækkert broderi, måske skulle man tage sig sammen. (MED læsebriller og måske en lillebitte lup)

Onkel Anne sagde ...

I like!
Hvilke stof bruger du til at korsstinge på?

Kirsten sagde ...

Kirsten: Det er bare at komme i gang - og det er altså pænt meget hyggeligere end stavgang ;-)

Onkel A: Øøøøøøøhmmn... Mest bare dét jeg har i gemmerne, fristes jeg til at sige ;-) For upræcist? Okay så. Jeg har et mindre lager af forskellige materialer til at brodere på, så jeg vælger ud på må og få alt efter hvad det er jeg gerne vil lave. Alt kan findes i enhver velassorteret stofbutik - eller broderibiks, hvis du har sådan en i nærheden.

Merete sagde ...

Jeg har et par lup-briller til at sætte på mine læsebriller når jeg broderer... de er super goe men ikke så kønne... ;0)
Hvis du keder dig kan du jo fylde baggrunden ude med petit også - det bliver så flot...

Solrun Koivuneva sagde ...

Den dille kunne jeg godt finde på at hoppe med på :)

Har haft broderi diller i mit liv, men det er snart længe siden.

Kirsten sagde ...

Uuuh, Merete! SÅ meget kommer jeg vist aldrig til at kede mig igen. Jeg har gjort det én gang før, men det var da Verdens Langommeligste Proces - så nej tak, du ;-)