…er der en pakke på vej ud i det danske forårsland.
Operation Påskeglad er jo skudt i gang, og jeg håber jeg gør et andet menneske glad.
Jeg tør godt vise hvad jeg sender afsted, for du ved ikke hvem modtageren er. Det gør kun jeg, og så er det jo stadig en overraskelse, ikke?
I år er det blevet til jordfarver…
…i form af en lidt patchwork´et taske i både nostalgisk og rå stil. Her er både leopardplettet ruskind, fine slips og en gammel fin frakkeknap kommet til ære og værdighed igen.
Alt er syet sammen efter alle kunstens regler, for så bagefter at blive mishandlet lidt med grove, tofarvede zigzag-sting bagefter. Det blev altså bare for nydeligt ellers.
Fordi jeg kunne, fordi jeg havde lidt Kauni tilovers, og fordi det var hyggeligt, er det også blevet til ti fine ting i påskefarver.
Nu kan den (forhåbentlig) glade modtager af pakken vælge sin yndling, og sætte kaffe- eller thekruset blødt og fint i påskedagene. Bare fordi.
Kan jeg mon finde på bare én ting mere…?
3 kommentarer:
Narj hvor cool!!! Dem glæder jeg mig til ;)
Og så kan man jo bare håbe, at pakken skal til Åbyhøj:)
Sikke en flot taske, den er bare fed med de forskellige teknikker og stoffer :-)
Send en kommentar