mandag den 8. marts 2010

Farvel, nattesøvn

Vi har fået logerende. Eller, det har vi faktisk haft i et stykke tid nu, men i nat tror jeg han havde inviteret gæster til forsinket indflytterfest.

Mår

Han er jo vældig flot (og en kende spooky, med de der tænder!), men helt ærligt: Jeg gider altså ikke dele hus med ham. Eller hans venner.

H.e.l.e natten kunne jeg høre ham. Og ikke sådan nogle små, fine puslelyde; nej, det var i bedste Anders And stil med

*KRASJ*

*BLAM*

*KA-DOINNNG*

*BOFF*

*GA-DUNG-GA-DUNG-GA-DUNG*.

Høje lyde. Mange lyde. Vedvarende lyde. Irriterende lyde.

Normalt anser jeg mig selv for dyreven, men nu tænker jeg kun på hvor jeg hurtigst muligt finder en mår-fælde.

Undskyld, min lille pelsede ven.

11 kommentarer:

Liselotte sagde ...

Han må ud af din butik i en fart - jeg er enig :-)

Kirsten sagde ...

Det lyder som om du kender alt til de pelsede logerende, Liselotte. Håber ikke de bor hos dig lige nu - men HVIS de gør, tror du så ikke de vil ha´ besøg af en potentiel ny ven, hvis jeg kan fange ham til dig? ;-)

ThinkingSpace sagde ...

Det er flere gange lykkedes at overtale uønskede logerende til at flytte igen ved at stille en lille transistorradio op på loftet og indstille den på P2. De foretrækker ro, så det får dem normalt til at daffe af igen. ;-)

Kirsten sagde ...

Det må bestemt afprøves, ThinkingSpace! Jeg har før haft held til at skræmme dem væk med en yderst ildelugtende substans jeg ikke kan huske opskriften på - men jeg er helt ærligt heller ikke tilfreds med tanken om at skulle have den op på loftet igen, for dér sover vi nu. Så kan jeg alligevel bedre leve med radioen :-)

Inge - Viva Italia sagde ...

Hvis dine hunde fælder - kan du med fordel samle hår og uld fra dem og lægge derop.... Så tror din lille ven, at der bor andre pelsdyr og det kan de ikke lide...

Kirsten sagde ...

"HVIS" mine hunde fælder??! Åh, Inge: Der er vist basis for et helt langt indlæg om det emne ;-D

Tak for tippet :-)

zpiffen sagde ...

Ellers kan du bare komme og hente pels her! Vi har også to katte, så du kan få både Buhunde og kattepels. Bare sig til.

Kirsten sagde ...

Hehehe :-) Jeg har ri-ge-ligt, Zpif. Tak, men ellers tak!

KDS sagde ...

uhahahhaahahahaha.......:)(flashback)vi stod kl 4.30 henholdsvis på en stige og carporttaget, med pandelygter og skruemaskine, træklodser, skruer og fugepistol :O)
Have fun...jeg husker ikke at vi fik den til at blive ude.

Kirsten sagde ...

Det lyder s´gu ellers underholdende, Karina. Der burde have været givet point for vedholdenhed og gå-på-mod! :-D

KDS sagde ...

Ûber-Kodak-moment :)