…og tager bolig i mit baghoved.
Nikolaj, den gamle pilot.
Med den rustne stemme, de brune (åh, så brune) øjne og det blide ansigtsudtryk. Det let generte, men dog skælmske, smil og de smukke ord.
Og det er ordene der gør mig allermest blød i knæene. Ord som
“På den morgenvåde villavej, lister jeg mig frem. Ind og ud mellem duftende hegn… På en sovende villavej står et gammelt træ, som er blomstret af - og her er jeg med en flaske i hånden, og ingen at dele den med!”
Punktsætningen er min. Ordene er vist også lidt, for det er sådan jeg husker sangen, og jeg giver ingen garantier for at det er sådan den er. Men find din gamle lp frem – og så tager han også bolig i dit baghovede i dag.
3 kommentarer:
Jeg skal da vist lige ind og finde den cd frem ;o)
Den har jeg ikke hørt i evigheder
Den er et genhør værd, Julie. Mange, faktisk... :-)
Hvor morsomt, at du lige citerer min gamle kærlighed :) I flere år lyttede jeg trofast til Nikolaj, jeg har samtlige plader og hjertet bankede ekstra hårdt den nat i 1990 hvor jeg mødte ham i Aalborg og efterfølgende i flere år udvekslede breve med ham. Verden var bare en anden dengang, og hvor fik han mange detaljer fra en ung forelsket teenagers liv. Har mødt ham mange gange som voksen, og musikken får stadig hjertet til at slå ekstra højt :)
Og lige præcis den sang du citerer er vidunderlig.
Send en kommentar