Arbejdsdagen bliver på en-eller-anden forkvaklet måde også fejret her i huset i dag.
Nej, vi er ikke deltagende i stormøder rundt i landets parker og på torve i år – men der arbejdes, og måske bliver der også tid til en kølende øl senere.
Og sangene, dém husker vi. Søren går i hvert tilfælde rundt på marken ude bagved læhegnet og brøler af karsken bælg, sikkert til stor fornøjelse for naboerne.
Der støbes i dag…
Han er over halvvejs med soklen til hønsegården, og den bliver så skøn, så skøn, så skøn.
Størrelsen kan jeg bestemt ikke klage over, og det kommer hønsene heller ikke til. Omkring 140 kvm får de sør´me at råde over i gårdareal, og selve huset kommer til at fylde de 20 kvm i midten. Løst anslået, og måske ændres det senere hen. Her i huset er intet sikkert før den fede dame har sunget – og der går nok omkring et lille år før hun starter sangen op.
Vi skal lave det hele af de penge vi kan spare op hen ad vejen (og dem der allerede står på kontoen), så lige nu ved vi ikke helt hvordan tidsperspektivet bliver. Med Søren på lærlingeløn og mig på dagpenge kunne den hønsegård godt ende med at blive The Neverending Story.
Meeeen… Mon ikke vi finder ud af det hen ad vejen. Det plejer vi da, og når bare motivationen er tilstede plejer alting at falde på plads lige så stille.
Uanset, så ser jeg frem til at følge projektet som det skrider frem – og i det tempo det nu kommer til at tage.
Jeg glæder mig til de høns!
1 kommentar:
Den måde at bygge på er jo faktisk en af de mere tilfredsstillende slags.. Det føles bare SÅ godt ikk? Glæder mig til at se det med høns i, engang.. :o)
Send en kommentar