Svensk sommer – eller, Berättningen om dom jävla knot från Helvete

Jeg kom hjem i aftes, efter en skøn tur til det svenske sommerland. En uge i Borås sammen med 11 andre, både dejlige unge mennesker og sjove kolleger, er nu til ende – og vi havde en super uge! Hvordan kunne den blive andet :-)

Indsejlingen til Göteborg gik gnidningsfrit. Blikstille vand og en ædruelig kaptajn (tror jeg…), så vi røg ikke på noget i Skærgården. Og udsigten var jo bjergtagende smuk. Ligesom alt andet resten af ugen.

 

Aaarh, altså: Det svenska språket synes jeg faktisk også er meget smukt, men… Knalleland! Dét sætter nu gang i nogle associationer som de unge fik megen sjov ud af. Nåja, det gjorde vi andre nu også, og når man kommer igennem byer og områder med navne som Nossebro, Bollebygd og Finnspång, så skal man blive en smule infantil i sine udtalelser ;-) Vi fandt så ud af efter nogen tid, at knalle er det svenske ord for kræmmer, og så gav det hele pludselig megen mere mening. Jeg synes nu stadig vores egen version var sjovere.

Selvfølgelig camperede vi hinsidan. Big Red var jo med, og hun fungerer så ganske glimrende som dagligstue, tekøkken og slyngelstue på en campingplads, så vi fik snart oprettet vores egen lille Camp på pladsen. Med så mange mennesker samlet er der brug for mange telte, megen plads og megen rumlighed. Heldigvis plejer vi at have det hele, og således også denne gang.

Og selvfølgelig var der hygge! Guitarspil og fællessang uden for Big Red næsten hver aften (og jeg har filmet det, og jeg lægger det ikke på www!). Sjov og ballade var det, og det bliver helt svært at skulle undvære det nu når man er kommet hjem igen :-) Spasmagere er der nok af på sådan en tur, og heldigvis gider de fleste være både dumme og pjattede sådan en svensk sommeraften, så vi hyggede os vældigt, og grinte af og til så tårerne trillede. Og sang af karsken bælg, uanset om vi kunne eller ej :-D

To pavilloner direkte udenfor bussen udgør en overdækket udendørs spisestue, og dét var kærkomment denne gang. Ikke én eneste gang følte vi trang til at spise indenfor for varmen var voldsom – og der var bestemt ikke køligere inde i bussen. En enkelt dag målte vi (på meget akademisk vis, og med et stegetermometer) temperaturen i solen til 41 grader……. Det var ikke så ringe endda :-)

Det eneste minus ved varmen var såmænd, at når man er tvunget til at være udendørs – ja så er man også tvunget til at leve med insekterne. The damned knotters from Hell var overalt! Jeg har aldrig mødt dem før, men det indtryk jeg fik af dem denne gang gør nok at jeg sent skal glemme dem. Det er bittesmå flyvende bæster man knap kan se med det blotte øje, men for pokker hvor kan man mærke dem! De skide knot blev de sidste dage på turen behandlet med så megen respekt, at flere af turens deltagere trodsede de lumre aftener og pakkede sig ind i huer, tørklæder, strømper og lange bukser. Ja, endda myggenet over hovedet og tykt fiskeri-/jagttøj kom på banen en af de sidste aftener, for nu kunne det altså være nok!

Heldigvis var knotten ikke særlig meget fremme i løbet af dagen, så dér kunne vi nyde varmen, og blev det for meget var det til at finde skygge masser af steder, også i skoven der lå lige ved pladsen. Den smukkeste travetur på omkring 3-4 km ledte os hen til Øresjö, der med sin lille kunstigt anlagte strand og sine store græsarealer lokkede os til flere gange. Nogle på gåben, og nogle i kano og vandcykel, for elven rendte hele vejen langs med skovstien, så uanset hvilket transportmiddel man valgte kunne vi følges nogenlunde ad.

Blev traveturen eller livet i almindelighed for hårdt var redningen jo nær… (og jo, det er undertegnede der er fanget i et ualmindelig dejligt, omend uflatterende, øjeblik)

     

Udover naturskønne oplevelser var der selvfølgelig også shopping i lange baner, ture til både Borås Djurpark og High Chapparal og meget andet – men det skønneste var nu alligevel igen at få lov til at opleve en tur sammen med alle de sjove og skønne mennesker, og de lange, lange sommeraftener på en stille campingplads i Sverige.

Jeg har beredt familien på, at teltet skal med til derop engang. Knot eller ej, så er det et fantastisk rejsemål, og det bliver bestemt ikke sidste gang jeg skal derop.

Tak for turen, alle I dejlige mennesker :-)