Jeg har dage, hvor jeg pludselig kan mærke at jeg skal ha´ en ny farve omkring mig. Jeg ved ikke hvorfor; måske er jeg totalt påvirkelig af mine omgivelser, tidens trend og alt det dér – eller måske er det bare fordi mit humør nemt påvirkes af sanseindtryk.
Jeg er så nem at manipulere med når det kommer til sanserne. Når jeg kører bil hører jeg altid musik. Helst rigtig, rigtig højt. Problemet er bare, at jeg nok helst selv skal styre musikken der kommer bragende ud af højttalerne, for hvis det er radioen (læs: P3) der spiller, bliver jeg nærmest manio-depressiv af det der nu engang bliver spillet.
Visse sange gør mig trist på et splitsekund, og to minutter efter er jeg helt og aldeles oppe at køre over et gammelt AC/DC nummer. Og jeg mener helt oppe at køre, med trommesolo på rattet, smil fra øre til øre, skønsang jeg kun selv kan holde ud og headbanging af den uholdbare slags. I hvert fald når jeg også skal forestille at køre bil…
Jeg har så altid en stak cd´er i bilen. Af sikkerhedsmæssige grunde ;-)
Okay, okay, så slemt er det måske ikke, jeg har dem jo også bare fordi jeg elsker dem – og fordi det er rart at kunne sætte lige præcis dét på, man nu engang er i humør til. Men pointen er bare, at jeg (eller mine omgivelser) er i stand til at manipulere med mit humør alt efter hvad der kommer ud af de der forbandede højttalere. Eller alt efter hvilken farve der er på væggene i det hjem jeg er på besøg i.
Er det kun mig, mon…??!
2 kommentarer:
Det er absolut ikke kun dig. Jeg har det på præcis samme måde, så jeg genkender det hele :-)
Hvilken farve skal væggen så have? ;-)
Hahaha :-) Væggene forbliver hvide - men jeg pusler med tanken om en limegrøn mosaikvæg på badeværelset. Gulv til loft, simpelthen. I morgen skal den sikkert være brændt orange, så giv tid, giv tid... ;-)
Men det er nu rart at høre at det ikke kun er mig. Jeg havde nu altså også en mistanke om at du kunne ligne mig på det punkt.
Jeg tror det har nå´ed med kreativiteten at gøre. Forstået på den måde, at vi der er så påvirkelige nok nemmere udvikler en kreativ åre - netop fordi vi så på den måde kan manipulere med vores eget humør. Ubevidst, altså.
For filosofisk...? ;-)
Send en kommentar