tirsdag den 12. august 2008

Stress og farver

Jeg kan ikke gøre for det. Jeg véd godt man ikke skal lade sig påvirke af, hvad ens egen formåen er, set i forhold til andres, men altså...

Når jeg læser med ved Liselotte bliver jeg stresset. Dén kvinde er da turbohækler og -strikker af karat! Jeg bliver altid så inspireret af alle hendes frembringelser, men jeg kan umuligt følge med. Jeg er stadig på øverste 20 cm af hendes totalt-glad-i-låget-trøje - men det er nok mest fordi jeg var for hurtig på aftrækkeren. Jeg startede før hun lagde mønster ud på siden, så nu sidder jeg og fedter med en pind 3 i stedet for en pind 6, og jeg er såmænd også i gang med mit eget hjemmekomponerede forsøg på et mønster. Dét skal nok komme til at ligne noget en 5-årig har lavet ;-)



Nu har vi så balladen. Hun har nemlig også lige kreeret det absolut lækreste halstørklæde jeg nogensinde har set - og hvornår skal jeg så lige få lavet dét?!? Jeg elsker farver, og det halstørklæde er i dén grad farvelademættet.

Nu tror jeg så nok jeg har bestemt mig til, at Kauni´en skal være færdig inden jeg kaster mig ud i næste projekt - så måske har jeg et færdigt halstørklæde engang i 2011...

5 kommentarer:

Liselotte sagde ...

Kirsten, den trøje ser skøn ud... og tørklædet, det kan også være flot næste vinter. Det vigtigste er, at vi hygger os undervejs :-)

Kirsten sagde ...

Jowjow - men for pokker da, hvor ville jeg gerne kunne følge med. Tænk, hvor mange godter jeg så ville have i klædeskabet...

Men: Jeg har affundet mig med, at det kan jeg ikke, og det er også ok. Jeg vil jo i virkeligheden bare helst hygge mig med det, og så må det komme i det tempo det nu engang gør.

Forøvrigt dejligt at se, at du stikker hovedet ind her i ny og næ, når jeg nu selv på det groveste misbruger din side ;-)

Liselotte sagde ...

Man kan ikke misbruge min side, Kirsten - og selvfølgelig stikker jeg hovedet indenfor i ny og næ :-)

Susanne sagde ...

Jeg synes faktisk, at det er imponerende, at du overhovedet NÅR noget håndarbejde! Med et krævende fuldtidsjob, to mindreårige børn, en kugleskør mand (undskyld, jeg ku ikke la vær)en livlig hund, ynglevillige katte, gode venner og andre kreative og livsbekræftende aktiviteter - skal du da være stolt hvis du bare får et enkelt stykke håndarbejde færdigt i ny og næ!

Kirsten sagde ...

Det bli´r da også kun til et enkelt stykke i ny og næ - du kender mig jo, så du véd at de fleste strander på halvvejen, og kommer i den skuffe der er mærket "works in progress". Efter et par år ender de så i næste skuffe, mærket "glemslens tåger" ;-)

Og mht dét med den kugleskøre mand: Der har du fuldstændig ret, og skal ikke undskylde noget som helst. Han er jo stolt af det, spaden! Og jeg er i grunden også ret glad for at han er så ualmindeligt underlig som han nu engang er, for han får mig jo til at grine. Hver dag. :-)