mandag den 21. februar 2011

Kunsten at overleve i kaos

Eller: “Hvordan man bygger køkken om, uden egentlig at have en overordnet plan”

Det er jo dét vi gør.

Vi havde en plan. Dén holdt så ikke.

Nu har vi måske en ny – og et nyligt indkøbt, brugt køkken til at stå i stalden til ingen verdens nytte.

Lyder det forvirrende? Det er det også.

Den mere udførlige version lyder sådan her:

Vi var hurtige på aftrækkeren, og købte det dersens firserkøkken gennem Gul&Gratis. Da vi fik det hjem var det egentlig alt andet end charmerende, så nu overvejer vi Ikea-model i stedet. Og prisen er så rendt op i omkring tre gange så meget som vi først havde budgetteret med. Hårh.

Pengene? Dem har vi da. Ikke.

Køkkenet? Det er vi da gået i gang med at ødelægge. I skrivende stund er der banket puds ned i halvdelen, og alle vores tallerkner, glas, gryder, stegepander, ildfaste fade, krydderier, melposer, pastaditto, olier, viskestykker, karklude og knive står inde i stuen – sammen med microovnen og bagemaskinen. Bare sådan nydeligt arrangeret rundt omkring i flyttekasser, vindueskarme og på alle andre tilgængelige, vandrette flader.

Hårh.

Vil du herhjem og ha´ kaffe?

Jeg tror nemlig godt jeg kan finde el-kedlen…

7 kommentarer:

Pernille sagde ...

Dengang jeg var etableret med mand og børn, der hørte manden til, nyindkøbt hus og endda en bil, skulle der også nyt køkken til. Bortset fra vi startede i Ikea, synes jeg historien minder mistænkeligt om noget jeg har prøvet .. engang.
I hvert fald tog det betydeligt længere tid at få alting til at fungere og der dukkede mange flere mærkelige problemer op end planlagt.

Fortsat god fornøjelse :)

Kirsten sagde ...

Vi skal også snart i gang med køkkenet. Og jeg kan lave kaffe (eller i hvert fald varme vand) på brændeovnen.
God arbejdslyst.

Mette sagde ...

Ja tak :-)

Merete sagde ...

Lyder spændende... ;0)

Anonym sagde ...

Kunne da godt tænke mig en kop kaffe hos dig. Kører nu på tredie hus med udsigt til at skulle flytte om et års tid, så jeg har efterhånden øvelsen. Har sågar prøvet at lave mad i soveværelset! 80'er køkkenet kan I måske sælge igen? God arbejdslyst! Hilsen fra

fru Jensen
Gudhjem

Anonym sagde ...

Sådan noget er sjovest, når det er overstået - men det skal nok ende godt :)

Mette sagde ...

Det er da godt, at han er gift med en tolmodig kvinde:-)