Åh, fryd!

Jeg nåede til zumba i dag – og jeg véd godt det ikke lyder af noget særligt, men det er det. For mig.

De sidste mange, mange uger (faktisk stort set siden jeg startede på job) har jeg kun været afsted om onsdagen. Mit mandagshold ligger så tidligt på dagen, at jeg ikke har kunnet nå det efter fyraften hvis trafikken har været bare lidt tæt.

I dag ville jeg nå det. Villevilleville. Og jeg gjorde det s´gu. Og jeg var ikke engang ved at hoste en lunge op bagefter. Det synes jeg ellers har været faretruende tæt på de sidste gange, men det hjælper altså at være afsted lidt oftere.

Nu går jeg i træningslejr, for jeg er kommet på opvisningshold. Det lyder så flot, men det er det i virkeligheden ikke. Det er mere sådan en flok koner, der skal gå indmarch sammen med de lokale gymnastikhold og deslige til sæsonens afslutning. Hm. Så dét skal jeg så to gange indenfor den nærmeste tid.

Dét er fandeme grænseoverskridende. For mig.

Men jeg kommer edderbrodere mig til at se fancy ud, for ze zumba outfit er bestilt hjem til samme lejligheder. Til hele flokken. Hah! Om ikke andet, så kan man da forsøge at “look the part”.

Og så håber jeg lidt at jeg kan komme til at gemme mig nede bagved, så tilskuernes øjne fæstnes på vores fabelagtige instruktør i stedet…