mandag den 14. februar 2011

Slow Mo

Jeg har meldt mig syg i dag. Jeg tror det er en snert af den s**** influenza der hærger det ganske, danske land for tiden.

Egentlig er jeg ikke supersyg, men alligevel nok til at jeg ikke orker at trække mig afsted. Jeg havde tre dage i sidste uge hvor jeg gjorde det alligevel, men nok er nok. Nu tager jeg en dag til at komme ovenpå igen. Eller to, alt efter hvordan jeg har det i morgen.

Så nu er der ro på. Der bliver hæklet zigzag på Astas tæppe, drukket kaffe, vasket lidt …og ellers ikke en fløjtende fis. Jeg slapper af, og det er faktisk dejligt. Lidt kedeligt, men okay.

Det er ægte slow motion på en blæsende dag. Det er godt husene er hule.

1 kommentar:

Pernille sagde ...

Nyd det, mens du kan og ikke er nedlagt totalt, for det tror jeg bestemt er langt mere fremmende for helbredet end alt andet.
Hav en dejlig dag :)