torsdag den 24. februar 2011

Når mennesker tænker på andre mennesker…

gør mig så glad! Måske især fordi de mennesker der denne gang blev tænkt på, var mine små mennesker, men alligevel…

I går fik de en gave fra helt uventet kant. Min faster (som vi ikke ser andet end med et par års mellemrum, fordi der geografisk er pænt langt imellem os) har været udstationeret som sygeplejerske på (…i? …på?) Grønland for nylig – og hvad har hun så valgt at bruge de lange, mørke aftener på?

001

002

Jamen, er hun ikke sød, faster Lene? Og er de ikke fine? Og hvem er så lige de heldigste piger i verden?

Jeg føler mig i hvert fald heldig, at være omgivet af mennesker der bare gør sådan noget – fordi de tænker på andre. Dét i sig selv er fandeme fantastisk, i en tid hvor det meste ellers handler om “mig, mig, mig”.

Tak, Lene! Jeg tror ikke du læser med, men tak alligevel. Jeg blev helt rørt – og de samme piger som ellers ikke er til at drive i deres vanter, går nu rundt med luffer indendøre…

3 kommentarer:

Christina sagde ...

Hvor er de bare flotte! Og ja, elsker også både, at modtage og (især) give gaver til andre!

Kh Christina

Signe sagde ...

Nøj hvor er de heldige.

Jeg blev begavet med et par sælskindsluffer i barselsgave for 7½ år siden. Kanon til gåture med barnevognen.

Nu er de altså bare slidt op og den butik på Christianshavn hvor de er købt, er lukket i mellemtiden :-(

Har tænkt på om jeg skal prøve at få nogle forbindelser til Grønland..

Her ude på landet sagde ...

SKØNT med uventede gaver. Og så gør det dem ikke værre at det en sådan nogle skønne sælskindsvanter. Har haft nogle selv da jeg boede på Grønland.