onsdag den 23. maj 2012

Åkæj så…

Jeg har begået den monumentale utålmodighedsfejl at lægge ny neglelak umiddelbart inden jeg satte mig hér. Det kan så resultere i én af to ting;

  1. Indlægget her bliver smaskfyldt med sære tyrkfejl grundet min særegne skrivestil (læs: tre-finger system med strit i alle retninger)
  2. Et rigtigt ringe, sjusket, skrammet lak-look i morgen.

Umiddelbart er det ellers helt ok lige nu. Farven må I tænke jer til, for jeg har intet batteri i kamerate lige nu (hov – se selv! Pkt. 1. Jeg sagde det jo!), men navnet alene må gøre lidt for det mentale billede.

Dazzling Blue, kalder MaxFactor den. Så er det ikke helt tosset, vel? Og jeg der ellers ikke er til blå…

Men måske er jeg helt ovenpå efter sådan et par genopladende hjemmearbejdsdage?! Det har i hvert tilfælde været helt genialt.

Det korte af det lange er, at man skal lidt passe på med hvad man ønsker sig. Jeg ønksede (igen!) mig virkeligvirkleig (eih altså!) et job med indlagt kreativitet i. En værkstedstilling, komplet med pædagogik, fantasi, materialer og arbejde til både krop og sjæl. Og det fik jeg.

Verdens Bedste Job, med Verdens Bedste Kolleger og Verdens Bedste Brugere.

No shit. Og jeg behøver ikke engang lyve, for I N G E N af dem kender til bloggen her (såvidt vides…).

Den eneste lille catch ved sådan et værkstedsjob er, at der er utrolig lidt tid til at jeg kan være kreativ. Og det er fair nok. Tiden går jo med at hjælpe dem der hjælpes skal, med journalføring, status´er til diverse sagsbehandlere, nyindkøb af materialer, omsorg og ae-ae, lave kaffe og skære hjemmebag, hurtigt stoppe nogen inden de klipper nederdelen i smadder, “og kan du hjælpe mig med det her brev fra kommunen jeg ikke forstår?!”, med hyldeopfyldning, rengøring, inspirationsarbejde… Nej hov! Det er jo dét jeg sjældent når!

Men det har jeg nået i går og i dag. At blive nasset til af textillim og –farve, at smelte HAMA-perler i ovnen og smykkerere af dem, at masseproducere prototypehalskæder til inspirationsskabet, at sy testnederdel 50´er style, at farveteste til nyt patchwork, at teste hvor mange sprittuscher der skulle til for at stjæle idéer fra Austin Kleon, at finde gamle tegnemodeller frem så andre kan få gavn af dem – og meget, meget mere.

Og kom, lad os råbe i kor: D E T  H A R  V Æ R E T  F E D T ! ! ! !

Nu tror jeg s´gu jeg kan lidt igen. Nogle gange er det egentlig lidt fedt at være siddestillende – også selvom det var ufrivilligt. Og nu vil jeg sætte mig i sofaen og blive lidt klogere igen, for jeg har fileme også lige lidt let læsning det har kriblet for at få fingrene i.

God aften derude!

Men psst…! På minussiden har jeg dæleme ikke mærket meget til den sol de siger skinner nådesløst derude. Jeg regner med at tage revanche i weekend´en.

2 kommentarer:

Pernille sagde ...

Der burde faktisk indlægges inspirationsdage i et job som dit. Bare et par gange om året uden brugere, til at afprøve, finde på og lade op :)

Kirsten sagde ...

Og netop dét er der nu, Pernille! Er det ikke bare totalt i orden, dér? :-)