torsdag den 19. maj 2011

Jamen… jeg glemte det helt i farten!

I skulle jo have haft et billede af den fine slange jeg var i gang med at strikke i et væld af drengefarver…

Dét blev så ikke, for i dag blev slangen overrakt til sin nye ejermand; det fineste lille nye drengebarn nord for Alperne – og min nevø. Han kom til verden ved middagstid i dag, og så glemte jeg helt at fotografere hans legekammerat.

Billeder af det lille nyfødte vidunder har jeg heller ikke, af to grunde. 1) Jeg har aldrig syntes om det spjæt jeg synes det giver i de helt små, når de bliver udsat for blitzlys. Jeg synes egentlig de har været indtryk nok igennem når de bliver hevet ud i denne store verden, så hvorfor skulle jeg så bidrage til chokeffekten ved at overbelyse dem lige ned i krydderen, dét kan jeg altså ikke se. 2) Jeg bryder mig generelt ikke om at lægge billeder på nettet af andre folks børn. Punktum.

All in all: En dejlig dag – men I må tage mit ord for det, for fotos får I ikke ;-)

2 kommentarer:

Eva sagde ...

Tillykke med nevø. Mon ikke du kunne snige kameraet frem og forevige slangen næste gang, du skal på besøg hos lille-mand. Jeg vil i hvert fald gerne se den....

Kirsten sagde ...

Dét tror jeg godt jeg kan snige mig til, Eva. Om ikke andet kan jeg da lade som om det er Junior jeg "knipser" ;-)