lørdag den 20. februar 2010

The Neverending Story

Sneen er over os igen. Eller måske snarere, stadigvæk. Nu bare i mere massive mængder end før, og juhu for dét. Eller nå´ed.

Noget godt er der da at finde i havet af alt det hvide. Tid.

Vi kan ikke andet, så vi er hjemme. Med tid til at få ryddet op, bagt boller (for vi kan alligevel ikke komme ind at handle, så halleluja for et solidt lager af mel, kerner og gær), hjulpet naboerne med at skovle taget fri for sne, leget med de overnattende børn der nu er sneet inde her, set gode Disney-film, vasket tøj, vandet planter (og guderne skal vide at de trænger!), strikket en pind eller to – og måske senere med tid til en lørdags-øl og/eller –kaffe i godt selskab.

Det er vel egentlig ganske okay.

Men hvorfor har jeg det så som en løve i bur?

6 kommentarer:

Mette sagde ...

I kan bare komme forbi og få kaffe, for jeg kan heller ikke komme nogen steder:-)

Kirsten sagde ...

Jeg tror såmænd vi er fanget allesammen, Mette. Det er ikke umagen værd at prøve at køre nogen steder i det vejr...

Jeg tror nu vi bliver indendørs resten af dagen nu - men tak for tilbuddet :-)

mette b sagde ...

Måske løvinden har været indespærret lidt for længe efterhånden??
Der er vel også grænser for hvor mange Disneyfilm og nybagte boller en løve kan tåle???
God indespærring fra
Mette

Kolorista sagde ...

Hmmm, jeg kender godt den dér løve-i-bur-fornemmelse - og her er vi ikke engang sneet inde (og har faktisk ikke været det hele vinteren.) Måske har det noget at gøre med at børnene blir sådan lidt ske-trængende (som i "nu-skal-der-snart-ske-noget-andet-end-det-vi-kan-lave-herhjemme-agtige")??? Tak for din dej-kommentar - jeg bager også gerne & ofte - det er meditativt for mig - som yoga eller musik er det for andre... - så håber jeg bare jeg har rugbrøds-tæft osse (udover min bolletæft - men det lyder vist ikke så pænt:-))
Go inde-lørdag fra Lisbeth - og håber snevejret - eller i det mindste løve-i-bur-følelsen - snart letter for jer!

Kirsten sagde ...

Mette+Kolorista:

Det er nemlig dér hunden ligger begravet. I sne, garanteret.

Vinteren er massiv i år, og dét får den til at føles langvarig som aldrig før.

Vi bor et sted hvor et ganske beskedent snefald kan skabe temmelig store besværligheder, så når sneen så kommer væltende i kaskader er de fleste ting nærmest umulige her.

Lige præcis vores ejendom ligger så godt i forhold til sne og fygning, at de "gamle" her i byen (dem der kan huske både 20, 30 og 40 år tilbage) ryster overbærende og trist på hovedet når de spørger os om situationen på vores matrikel. De véd af gammel erfaring, at "hos Vestergaards" (og det er altså ikke os, men de forrige ejere!) står det skidt til når sneen falder.

Så vi er sneet inde. Igen. Helt og holdent. Igen.

Og når først børnene begynder at sige "jeg haaaaaader sne!", så véd vi den er gal. Dét punkt nåede vi her for omkring 14 dage siden.

Det er huleme godt at Skallerup Klit venter lige om hjørnet :-)

mette b sagde ...

Uha, ja, der er da lige noget at se frem til der i Skallerup klit.

Godt I stadig har netadgang, så I kan følge med i hvordan det står til ude i virkeligheden.
Knus fra Mette