torsdag den 25. februar 2010

Kauni – nu i blåtoner

Jeg fik vasket Agnes´ vest, først én gang på uldprogram og derefter en ekstra vask for at få den valket en smule. Jeg tror stadig den er lige i det største til hende, men så må jeg jo mishandle den lidt mere senere.

Den har nu fået et lækkert blødt udseende over sig.

001

Farveskiftene er blevet lidt mere udflydende nu, men det gør absolut ikke noget. Nu skal jeg bare have bestemt mig til hvad jeg gør med hensyn til lukkeanordning.

Astas vest i blåtoner er jeg også så småt startet på. Det går ikke helt lige så hurtigt som Agnes´, for jeg synes sjovt nok aldrig det er lige så sjovt anden gang jeg strikker eller hækler samme mønster. Af samme grund har jeg også flere enlige sokker til at ligge rundt omkring…

Men! Farveskiftene bliver flotte.

002

Dén kan hun da kun blive glad for. Selv jeg synes den er lækker, og jeg er ellers normalt meget, meget lidt glad for blå.

Der er stadig masser af Kauni tilbage. Gad vide hvad det skal blive til…?

8 kommentarer:

mette b sagde ...

Jeg er vild med blåtonerne. Og hvor er den bare blevet skøn diffus at se på efter turen i maskinen.
KH

Nina sagde ...

Nej hvor er de flotte. Ud af hovedet eller er de pr. opskrift?

Trine (groovy baby) sagde ...

uh ja - nammenam de blå toner ser lækre ud...

kh

Kirsten sagde ...

Mette - Det er jeg også. Det kommer helt bag på mig...

Nina - Næhnej, ikke fri fantasi i denne omgang. Opskriften er at finde i "På pinde og nåle - strikkede og hæklede favoritter" fra Politikens Forlag - en lille lækker sag der ofte er at finde på tilbud til ingen verdens penge :-)

Groovymama - De ER lækre! Helt underligt, når man er vant til at blå bringer det værste frem i én.

Bettina sagde ...

Aj hvor fedt, Kirsten! Jeg fumlede helt her for at få bogen ud af reolen: Tak for titlen, den bog har jeg da netop købt i Netto for nyligt til 75,-! Det havde jeg bare helt glemt! Tænk, at man kan glemme en strikkebog! Og helt perfekt, for jeg sad og savlede over vestene, de er SÅ flotte i Kauni! Jeg leger altså lige copy-cat! :)

Kirsten sagde ...

Copy-cat du bare alt det du vil, Bettina. Det er jo ikke mig der har opfundet den dybe tallerken her, jeg har bare fundet mønstret frem - og Kauni´en ER nemlig fed til vesten :-)

Eva sagde ...

Skøne vest i de røde farver. Endnu skønnere i de blå efter min farvesmag. Godt vi ikke er ens :)

Kirsten sagde ...

Jamen, jeg er faktisk enig denne gang Eva. Jeg synes den røde (eller faktisk mere gul/orange) er for "hidsig" til min smag, men Agnes elsker den. Den blå er mere rolig i farveforløbet, og det kan jeg bedre lide. Selvom jeg slet ikke kan lide blå... Go figure! ;-)