onsdag den 29. december 2010

Same procedure as last year, Miss Sophie?

Det er det samme hvert år. I dag er der to dage til nytårsaften – og vi har ingen planer for i overmorgen. Same old, same old.

Nytårsaften er i virkeligheden ikke særlig vigtig for hverken Søren eller jeg. Det var mere i de go´e gamle dage; dengang man så frem til enhver lejlighed der gav anledning til at drikke sig i hegnet, opføre sig tåbeligt og glemme alt dagen derpå.

Nu ikke mere. Nytårsaften er for mig mere sådan en hyggelig, smuk aften med ro på, serpentiner, alkoholfri jordbærchampagne og børneløjer på en mørk aften, med lyden af knirkende sne under fødderne. Dét kan jeg lide.

Der er bare ét lille problem. For Asta og Agnes er nytårsaften noget særligt. Noget med gang i gaden, masser af kammerater omkring sig (og helst de allerbedste, som selvfølgelig ikke er hjemme i år), pynt, truthorn, larm og løjer.

Nu prøver vi at strikke den bedste løsning sammen. Én af den slags hvor begge verdener kombineres, og både børn og voksne bliver glade til slut. Den gammeldaws model, som efterhånden er gået lidt bort i glemslens tåger, i hvert fald på disse kanter.

Da jeg var barn, husker jeg den model som de allerhyggeligste nytårsaftener. Dén slags, hvor mor, far og børn spiste et overdådigt måltid hjemme alene – for så bagefter at tage på rundtur i byen. Først bevæbnet med tandpastatuber, barberskum, heksehyl og flamingostykker – og bagefter med dåseøl, champagne, kransekage og smil.

De aftener blev vi børn som regel båret hjem ud på de små timer, sovende i armene af mor eller far (mest far, for han kunne klare Alt®) – men ikke mere sovende end at vi sagtens kunne mærke alene på bevægelserne hvor langt vi var nået destinationen. Ikke mere sovende, end at vi kunne mærke frosten bide i kinderne, og ikke mere sovende, end at vi kunne høre vores forældre småsnakke om aftenens hændelser og sjove episoder.

Sådan en aften vil jeg gerne have igen.

Bare denne gang fra et voksenperspektiv.

Jeg håber mine børn engang vil huske den som én af de bedste nytårsaftener de har haft.

5 kommentarer:

Onkel Anne sagde ...

Hvor pudsigt. Vi har nøjagtig de samme overvejelser i år. Og jeg har talt m præcis de samme oplevelser som du. Det var tider :)
Jeg er spændt på at høre, hvordan jeres aften så ender med at blive. Om ikke andet så rigtig godt nytår!

Kirsten sagde ...

I lige måde, Onkel Anne! Jeg håber I får en aften der er værd at mindes :-)

Eva sagde ...

Det er spændende, hvordan I så får aftenen stykket sammen.
Vi fejrer nytår sammen med to hold rigtigt gode venner.
Jeg ved, det er hyggeligt. Men jeg ville alligevel hellere være derhjemme. Jeg er ikke "nytårs-elsker".

Rikke sagde ...

Hej Kirsten

Det lyder rigtig rigtig hyggeligt...

Rigtig godt nytår til dig og familien.

Kh. Rikke

Kirsten sagde ...

Godt nytår til dig og dine...

Mine nytårsaftener plejer også at foregå meget stille og rolige. Gider ikke det der KÆMPE halløj med sprut og fyrværkeri i lange baner. Det var da jeg var noget yngre ;-)

Skal sidde og hygge med lidt god mad, lidt god rødvin og så ellers bare nyde aftenen STILLE og ROLIGT ;-)