torsdag den 9. december 2010

Ka-Chinnnng!

Misforstå mig ikke. Jeg elsker mine børn. Men.

Lige for tiden er Agnes fandengalemig på tværs. Hun samarbejder ikke for fem flade øre, er D Y B T ukoncentreret og skyer ingen midler for at få sin vilje.

Multitasking er ikke en del af det barns kompetencer. Som i Virkelig Ikke. Hun kan for eksempel ikke koncentrere sig om at spise og hyggesnakke samtidig. Det sidste tager fuldstændig over, og hun får slet ingen mad så.

Dét resulterer i at vi må bruge et helt måltid (igen og igen og igen og…) på at huske hende på at spise lidt også. “Nååh ja…” *kæmpestor voksen mundfuld i kæften så man ikke kan lukke munden mens man tygger. Resultat: Smaskesmaskesmaske højlydt*

Så må vi bede hende om at huske mindre bidder, og ingen smasken. Og ikke tale med mad i munden. Og gider du bruge din gaffel i stedet for fingrene? Og tage fødderne ned fra bordet, tak? Og vend dig ind mod tallerknen, i stedet for at snurre 360 grader imens du skulle forestille at spise??!

Det gider hun ikke høre på mere, så nu har hun da bare taget andre metoder i brug. Man skulle umiddelbart tro at det nemmeste ville være at strenge sig lidt an og prøve at sidde stille ved bordet, men nej. Agnes har valgt Martyr-metoden.

*indsæt selv Drama Queen-attitude og lettere hysterisk gråd uden tårer*

“Jeg er jo bare et baaaaaa-haaa-haaaarn!”

Okkeja. Jamen det er hun da. Men hun er ikke dum.

Nu prøver vi i stedet med lokkemad. Et givent, symbolsk beløb er blevet udlovet i dusør for hvert aftensmåltid vi kan komme igennem uden diskussioner, skæld-ud og attitude. Det er måske ikke pædagogik på højt plan, men whatever.

Hvis jeg bliver fattig som en kirkerotte, er de godt givet ud, de penge…

5 kommentarer:

mette b sagde ...

Må man egentlig lave sådan en fyldestgørende beskrivelse af andres børn på bloggen????

Held med det - vi kæmper samme kamp med yngstebarnet, dog uden bestikkelse - endnu...

mette b sagde ...

I øvrigt kalder vi de der store bidder, vi alle har udsigt til for see-food ;o)

Eva sagde ...

Nu kommer jeg lige med den MEST irriterende bemærkning: "Det går over".

God aften
P.S. Men det er gudsjammerligt irriterende, mens det står på.

Lene sagde ...

Hahaha...kender det alt for godt herhjemmefra..
Jeg synes det er i perioder, og vi er pt i perioden hvor jeg kun kan nikke genkendende til det du skriver...mens jeg håber på at alt mit hår ikke er hevet ud inden jul!!

Anonym sagde ...

Husk at belønde alle ved boret, børn som voksen, vi har alle en del af skylden for den dårlige stemning, og den gode, hun er bare symtomet på den. av det gjore hvist ondt, det har taget mig flere år at lære at vende det blinde øje til for hyggens skyld, nogle ting er hver at slås for og ander ikke. hyggen ved boret skal være i høj priotet, så skit med at hun kommer sulten i seng, det er der ingen der er død af. jule hilsen fra hinde der har fortrut kampen nu vor børne er blevt 20