fredag den 3. december 2010

Jamen, så lægger vi da bare nye planer

De sidste par dage er overheleho´det ikke gået som planlagt. Dét er ikke det samme som at det er gået dårligt. Bare… anderledes. Udfordrende. Spændende, endog.

Ny Plan No. 1:

  • For eftertiden venter man ikke (jeg gentager: ikke!) med at tanke på bilen til indikatoren lyser, nå. Dén er nemlig åbenbart gået i stykker, så nu har man rundt regnet 10 minutters halveffektiv køretid efter lampen slår til, før man triller de sidste 30 meter ind på tankstationen med død og tørlagt automobil. Det lærte jeg på den hårde måde i går eftermiddags. I eftermiddagsmyldretid. I Aalborg midtby. Tak for lort.

Ny Plan No. 2:

  • Når ens Zumba-Dominatrix begynder at true med at sende sedler med hjem på grund af ens sygefravær, må man jo ty til ufine metoder…

001

Åååårhmanner, de er go´e… Jeg bagte dobbelt portion, og de er lige straks væk! Opskriften er fundet her, og er bestemt anbefalelsesværdig.

Ny plan No. 3:

  • Når ens barn egentlig skulle til hyggeaften i strikkeklubben, og have to veninder med hjem derfra til overnatning, er det s´gu ærgerligt at ende med at trøste grædende barn der skulle hentes før tid grundet knaldende hovedpine. No slumberparty tonight, I presume… Og fik jeg sagt at jeg er TRÆÆÆÆT af sygdom og alt der ligner nu?

Heldigvis skal vi til julefrokost i morgen aften. Jeg satser på at drikke hosten væk!

4 kommentarer:

zpiffen sagde ...

Jahhh! Jeg håber det er den samme julefrokost som jeg skal til. =0)

Og nemlig nams til de der pebernødder! Men manner, hvor de forsvinder hurtigt. Tror vi har nisser...

Eva sagde ...

ÅH, din stakkel,- du har da nogen udfordringer at kæmpe med. Nu håber jeg virkelig, at jeres kvote for vinter-sygdomme er brugt op.
Det må være lidt anstrengende, når man lige er startet på nyt job, - det trætter jo også i sig selv.
God julefrokost.

Kirsten sagde ...

Århhvad, det ku' ha' været sjovt, Zpif - men jeg er pænt sikker på at det er to forskellige julefrokoster vi skal til. Men vi kan garanteret vinke til hinanden ud på aftenen. Jeg skal nok holde øje med dig ;-)

Ja, Eva. Nu synes jeg altså også det sjove er gået af det...

Tina - omme i London sagde ...

Sommetider gaar alting bare saa paa tvaers som det kan. Jeg haaber ikke toemmermaendene bliver for slemme! :)