Reminder…

I det hus jeg arbejder, taler vi meget med vore klienter om at “kroppen husker”. Dét gør vi fordi de har PTSD, og i langt de fleste tilfælde har de været udsat for horrible hændelser som intet menneske kan ryste 100% af sig igen.

Vi kender det allesammen, men heldigvis ikke alle i form af PTSD.

Ved en forelskelse får vi sommerfugle i maven og en varm fornemmelse i hele kroppen – og hører vi så pludselig “den sang vi dansede til første gang” 10 år efter, så står vi pludselig med den samme fornemmelse i hele kroppen. Nogle gange før vores hjerne har registreret at det er den samme sang.

Ligesådan er det med forskrækkelser. Er du kørt op i bagenden af en anden bil i et bestemt lyskryds, så er det dét lyskryds din krop reagerer på de næste 30 gange, med klamme håndflader, hjertebanken og anspændte muskler.

Vores kroppe husker også arbejdsgange. Det er fingrene, ikke hjernen, der kan ti-finger-systemet på pc´en. Det er hænderne der præcis ved, hvor shampoo´en står i brusenichen om morgenen, når vi knap har forladt søvnstadiet endnu.

Og ligesådan husker min krop præcis hvordan arbejdsgangen er, når der skal vaskes tøj. Så den var ikke klar over, at da jeg havde fået fikset vaskemaskinen i går, glemte jeg at sætte tingene på plads igen omkring den. Og den var ikke klar over, at jeg i farten havde sat vaskepulveret i vindueskarmen – og at Søren havde sat hundefoderet hvor vaskepulveret normalt står.

Og sådan gik det til, at min hjerne slog til i samme sekund som jeg stod klar til at sætte en kogevask over med tørfoder i sæbeskuffen.

God mandag derude.