Friland

*ADVARSEL! Svingende billedkvalitet kan forekomme i indlægget herunder. Dette er kun et udslag af at fotografen har været temmelig opslugt af næste motiv, allerede som udløseren bliver trykket på, og er på ingen måde toneangivende for bloggen som sådan. Eller nå´ed…*

For en lille uge siden var vi på telttur. Og nej, jeg har ikke fået berettet om det før, for jeg har haft travlt med at nyde sommeren, men I skal nu alligevel ikke snydes for lidt efterslæbsudgivelser hen ad vejen.

Djursland var målet i år. I virkeligheden mest på grund af Skandinavisk Dyrepark, som aldrig bliver kedelig at besøge – men området bød på en overraskelse af de meget underholdende. Jeg var ikke klar over det, men vi havde jo Friland i en spytklats afstand.

…og sådan ser det jo ud når man er indenfor grænsen, ikke sandt?!

Dét var inspirerende! Og tankevækkende, tænderskærende, kønt og frygteligt på én gang. Det hele i én stor pærevælling. Men meget, meget spændende, og i særdeleshed anbefalelsesværdigt på en solrig – eller regnfuld – søndag man alligevel ikke ved hvad man skal stille op med.

Og lad mig starte med at sige, at jeg vistnok skammer mig lidt. Jeg spurgte nemlig ikke nogen om lov til at tage billeder af deres fabelagtige, fantasifulde og nogle gange faldefærdige huse, men jeg håber det er okay. Og skulle det alligevel ikke være det, så skriv endelig en kommentar, så bliver billederne straks fjernet. Dette er kun et indlæg skrevet i dyb respekt for al den skaberglæde der var at finde på ét sted, og jeg er ikke ude på at træde nogen over tæerne.

Men altså! Uanset næsten hvor øjet vender hen på Friland, er der et nyt smukt motiv, idéer til senere afbenyttelse – eller bare et nyt smil til læben.

Den lille bygning herover, for eksempel, kunne jeg da sagtens se for mig hjemme i haven. Hvad jeg i virkeligheden skulle bruge den til, er da sekundært. De nærten organiske linier derpå, og de gamle, frønnede, vejrbidte brædder taler til mig. Det er fantastisk!

Haveentusiaster unite! Tag dog på tur til Friland, og få inspiration til træudskæringer, højbede extraordinaire, ruminddeling, alternativ beplantning, udnyttelse af hver en lille krog…

…og, nåja, drivhuse. Specialbyggede, that is.

Der er drivhuse overalt derude. Og ikke bare de der små snollede no´en vi andre drømmer om at købe på ´bud i Bauhaus til 2999,- ! Det er de totalt overdrevne, ginormous typer der er derude. Spækket med planter der strutter af vellyst, saft og kraft. Og ja, det lyder lidt vel svulstigt, men det er nu engang så´n det er.

Kykeliby´s drivhus var det allermest specielle – men det så bestemt ud til at vinen havde det godt derinde, under pyramidetaget. Men drivhuset var nu ikke det eneste specielle ved Kykeliby. Jeg har for eksempel aldrig før set så gult et hegn nogen steder.

Eller så fed en flagstang! Det er simpelthen et must-have når engang den vi har bliver for træls. Eller når jeg får overtalt Søren til at skifte den ud med modellen herover.

Og nu vi taler om fantasifulde løsninger, så holdt denne her også lige udenfor huset ovenfor. Der gik faktisk lige lidt tid, før jeg fik læst ordentligt efter…

Og hvem har ikke brug for et rask lille drop-kit til at hænge ned fra bakspejlet, hmm…?!

Nu er jeg jo ikke normalt dén der kaster med fordomme eller antagelser *host*, men er det mon rimelig sikkert at antage at det er den lokale original kunstneriske type der residerer her? ;-)

“Pjat med dig, Kirsten. Det kunne jo eventuelt også være ham med cirkusvognene, et stykke længere nede ad vejen!”

Nå ja. Sorry, dude.

You´ve got mail. Men du skal altså gå ned i postskuret og hente selv, for jeg tror ikke Postmand Per kan finde rundt i de små gader og stræder – uden navne – på Friland. Og så er det jo pænt smart at han bare skal kunne finde ét sted, hvor man så selv afhenter. Fra sin egen, individuelt pyntede/hjemmesnedkererede postkasse.

Og nej, jeg har nærmest ikke vist jer billeder af husene, for dem skal I selv tage ud at se. Og tage stilling til, ikke mindst – for dét kommer man til derude.

Men jeg vil da gerne vise jer et lillebitte udsnit af havelågerne. Fordi der er en ny hver gang man drejer om et hjørne.

Og kom så afsted. De venter på dig derude.