*Host!*

Igen-igen. Der har været usandsynligt stille på bloggen den sidste uges tid, og dét er så grunden. Ikke at man ikke kan ramme tasterne når man hoster, men mere fordi det er svært at skrive i søvne. Noget fornuftigt, i hvert fald.

Jeg har sovet det meste af fire-fem dage væk. Har lignet udskidt æblegrød, og haft konstant feber. Og nåja, så har jeg hostet. “Og nydt nissom nem ner i nen nye nOK nekname…”

Nu hoster jeg bare. Og nyder at jeg kan begynde at lægge lidt tøj sammen, eller lave aftensmad, uden at blive fandens forpustet af det.

Jeg bliver hjemme i morgen med, men dét er en længe planlagt omsorgsdag. Det føles fuldstændig åndssvagt at tage sådan en ovenpå en uges sygdom, men sådan må det være for Asta har en tid hos hudlægen. Halleluja. Jeg håber det er en kompetent én af slagsen; én, der tager os alvorligt og giver gode, brugbare råd til bedring af problemet.

Billederne? De har ikke en skid med noget som helst at gøre. De er blot en markering af at vi endelig har fået opladt batteriet til kameraet – og en lillebitte fejring af at jeg kunne genoptage hækleriet i går, ovenpå mine sovedage.

Ååårh, okay så! De er s´gu også sat på fordi jeg føler mig lidt selvfed over overhovedet at være kommet så langt med tæppet. Dette her kunne faktisk ende med at blive et færdiggjort projekt…… om små 500 farveskift mere. Hrmpf.