var så åbenbart nu! I dag er det nemmerlig helt ægte onsdag, hvor det i går var sådan en mere forloren en af slagsen.
Den ægte vare er bedre, skulle jeg hilse at sige.
I dag har mit humør været klart bedre, og dét er jeg svært glad for. Jeg er endda så up-beat, at jeg tror jeg kan formå at forklare hvorfor indlæggene her på bloggen er blevet som klattet havregrød; de kommer i klumper, og er som oftest grå og intetsigende.
Okay så. Here goes.
I en rum tid har bloggen her været min ventil. Jeg har brugt den når jeg er i humør til et grin, når jeg har gjort mig store tanker (i mit univers, that is), når jeg vil dele en stolthed. Jeg har aldrig ønsket at skrive en bitterblog, eller endnu værre: En intetsigende blog.
Jeg vil sprede glæde og smil – og selv glædes over det jeg kan læse tilbage på. Om det så er et stykke krimskrams jeg har skabt, en kage jeg har forkælet familien med eller en flok bevingede ord med sarkastisk tone er underordnet. Jeg vil bare have det godt med at udgive det jeg skriver.
Det har jeg ikke lige nu.
Når jeg ser tilbage på de sidste mange indlæg er det lort jeg ikke selv ville gide læse andre steder. Simpelthen.
Jeg er kørt træt, og smider af og til et indlæg på bloggen i forsøget på at overbevise mig selv om at den stadig lever. Det gør den bare ikke. Den er på life-support, og ligger nu og sygner hen som en anden grøntsag. Og det faktum at jeg en sjælden gang smider ekstra ilt ind gør ikke at den vågner igen. Der skal meget andet og mere til.
Lige nu vælger jeg at lade den ligge for en stund. Den løber ingen vegne, og måske kommer jeg en dag tilbage og genopliver den. Måske får den lov at dø.
Lige nu vil jeg hellere leve mit liv end skrive om det. Der er mange ting der fylder. Ting, jeg ikke har lyst at skrive om herinde, for de handler om andre end mig, og det skal respekteres. Men jeg vil hellere være sammen med de mennesker og bruge mine sparsomme kræfter dér, end sidde foran pc´en.
Sådan må det være. Og sådan blev det. Da der blev to onsdage i én uge.
6 kommentarer:
Hav det godt ude i virkeligheden, og tak for al den fornøjelse du har sendt i æteren herfra.
Laura
Du HAR spredt smil og glæde..., og man behøver jo i øvrigt ikke at være et festfyrværkeri hver gang for at være interessant at høre på. Håber du får lysten til at dukke op igen en dag!
Jeg vil også håbe, at du en dag får lyst til at vende tilbage:-) Jeg har hygget mig med dine indput her, og har rigtig ofte haft grineflip over dine meldinger. Du har dine meningers mod, krydret med en fantastisk humoristisk sans, og er ikke som folk er flest - det kan du bare være stolt af!! Ha´det rigtig godt og forhåbentlig på gensyn:-))))
Kh Helle
Du skal gøre som du føler for - og selvfølgelig skal du kunne stå ved din blog, ellers kan det hele være lige meget. Pøj-pøj derude i den virkelige verden! KH Lisbeth
Jeg forstår fuldstændig havd du snakker om! Håber du vender tilbage igen, med fornyet energi og overskud til at berige os med dine skøre udtalelser, og sjove ideer.
Knus K
Du er bare så livsbekræftende at læse og jeg håber du, når du er klar til det, vender tilbage. Asta og Agnes vil helt sikkert få stor glæde af at læse dine tanker,holdninger og din levende beskrivelse. Knus Ellen
Send en kommentar