lørdag den 17. september 2011

Rødt felt

Og lad mig nu starte med at sige tillykke (!) – for mens jeg tastede overskriften til et indlæg som egentlig skulle handle om noget helt andet, kom jeg i tanke om at jeg slet ikke har skrevet noget om den skelsættende, historiske begivenhed der fandt sted i Danmark for blot to dage siden.

Vi fik det jo som vi ville have det, alle os med røde hjerter. Og hvor er det dejligt. Nu slipper landet for en Løkke om halsen, og får i stedet Danmarks første, kvindelige statsminister(-inde?).

Jamen, er det ikke fantastisk?! Jeg synes i hvert fald bestemt der var et helt andet lys over landet da jeg kørte afsted mod arbejde i går morges. Jeg mener det helt bogstaveligt. Der lå pludselig et mere blidt, sensommeragtigt skær over veje og marker end i dagene op til.

Me like.

Og ud med Pia! Og ind med Johanne, Villy (my man) og Margrethe. Jeg er da helt på toppen over det her – selvom jeg ikke kunne lade være med at trække på smilebåndet da min bror (betjenten med det blå hjerte) i går bemærkede at “så mangler det da bare at Johanne bliver Justitsminister, frigør hashen og freder pusherstreet. Og så kommer jeg og bor hos dig, når jeg mister jobbet p.g.a. nedskæringer!”…….

Yikes! Men mon det går så galt?

Og tænk, i ren ekstase over valg og resultat deraf …har jeg nu glemt hvad dette indlæg i virkeligheden skulle ha´ handlet om.

Pyt. God lørdag aften derude. Og tillykke med fremtiden.

4 kommentarer:

Eva sagde ...

En ny start. Selv solopgangen var rød i fredags. Sikke en lettelse.

Det er spændende, hvordan de vil forvalte det nye ansvar.

Trine sagde ...

Selv tillykke
Og måske tør man vove et enkelt 'rød front' uden at blive lynchet!?
:-)

Kirsten sagde ...

Ja, det ER spændende, Eva. Jeg har tiltro til dem.

Vov du bare, Trine. Jeg er med dig hele vejen!

Pernille sagde ...

Ja, helt sikkert.. Tillykke til os alle. Måske jeg er naiv, men jeg tror faktisk godt de kan finde ud af det der med forvaltning - endda rigtig godt :)