lørdag den 16. juli 2011

WARNING, WARNING: Surt opstød forude!

Kender I dem der fra “Luksusfælden”? Dem bliver jeg aldrig en af.

Lige p.t. ejer jeg for eksempel kun ét par sandaler. “Og hvad er problemet så?”, ville en rigtig mand tænke. Jo, ser du: Når det ene par man har tilbage (fordi de sidste er slidt op) er med ekstremt høj hæl, er det så lissom ikke dém man tager på til en casual slentretur i skov og på strand, vel?

Nope. Man pakker de sure, varme sommertæer ind i Converse. Fra Netto. Godtnok de “rigtige”, men de var fannermig på tilbud så det baskede. Heldigvis da.

Jeg ejer til gengæld to bh´er. Plus en sports-bh. Wow, hva´? TO??! Yep. Jeg er nemlig den lykkelige ejer af et par jader der ikke sådan lader sig lukke inde i hvad som helst, og jeg g-i-d-e-r ikke rende land og rige rundt efter bh´er i tide og utide. Så jeg finder dem når jeg finder dem. På tilbud tak – ellers lader jeg dem blive i butikken.

Det er ikke fordi jeg ikke gerne ville eje et par ekstra sandaler eller have skuffen fuld af lækkert undertøj. Det gad jeg da godt (som i rigtig godt). Jeg synes bare ikke det er en mulighed lige nu, og fatter nada når mennesker omkring mig køber ind i vildskab. Når de igen har fået nyt tøj, ny bil, ny pc, nyt fladskærmstv, ny, ny, ny……..

Hvor fanden får de pengene fra???

Vores penge går s´gu på dyrlægeregninger, herredyre briller til ældsteyngelen, benzin, mad, vedligeholdelse og upgrade af hus og have, tøj til børn i voksealderen og alt det andet der følger med.

Liberty, Lola Ramona og kasser fra Årstiderne kommer ikke herhjem. Her bruger vi vores bedste venner: Aldi, Netto og Fakta. Og dér kan man heldigvis få næsten alt.

…Måske lige undtaget et par lækre sandaler eller en bh.

4 kommentarer:

DiSign-Keramik sagde ...

Er helt enig..., her er det også de omtalte butikker der bliver handlet i. Og de andre ting bliver også kun købt når de er på "bud".

God weekend.
Mvh. Dianna

Laura sagde ...

Med fare for at lyde krukket, så er det faktisk ikke så meget pengene der er problemet her. Det jeg gerne ville vide er hvordan alle de her mennesker får tid til at snuse rundt i de små lækre butikker og finde de helt rigtige og unikke ting. Når jeg har fri er afhentning af børn førsteprioritet, og shopping med dem på armen er på ingen måde hyggeligt, så vi ender altid med at gå efter de velkendte varer og i øvrigt slide dem op fordi vi ikke orker at skulle ud at købe nye.

Pernille sagde ...

Næ, men jeg fandt et par klipklappere i Fakta til femten kroner, da jeg mistede to par af yndlingssommerskoene på mindre end en uge.. og de var kun syv-otte år gamle...

Ellers synes jeg, resten lyder bekendt.

Øglemor sagde ...

Jeg forstår det heller ikke helt altid. Men altså - der er vel forskel på, hvor dyrt man bor, hvor mange penge man tjener, hvor mange penge man har med i bagagen, hvordan man prioriterer, osv.

I teorien gad jeg rigtig godt prioritere dyre tøjmærker og gør det en sjælden gang imellem, men i praksis ender det som regel med, at jeg prioriterer afkommet, og eftersom der er ét stk. afkom mere på vej, kan jeg - hvor gerne jeg end ville - ikke kanalisere mine penge i en fantastisk (men alt for dyr) cardigan, som jeg har kastet min kærlighed på. Og det er nok meget godt. I øvrigt er jeg stor tilhænger af steder som Trendsales, hvor man ofte kan få lækre ting til ikke så mange penge.

I øvrigt er jeg, som Laura, også nysgerrig efter at vide, hvor folk med børn får tid til at lure i de små, fikse butikker. Stort set AL min shopping (selv dagligvarer) foregår på nettet. Men igen - det handler vel i bund og grund om prioriteter...