Ja, det lyder fantastisk, ikke? Jeg kan falde helt hen i dagdrømmeri, når jeg sidder med et magasin af glittet papir mellem hænderne; den ene side efter den anden med hvide, lette, luftige rum - med små øer af farverige puder syet af antikke indiske sarier, lækre skulpturer "selv hjembragt fra Nepal", et stykke smukt og kostbart kunst på væggen (forøvrigt altid malet af en ven af huset!) og så selvfølgelig det imponerende køkken/alrum med diverse kuriositeter som "vi fik for en slik på et loppemarked".
Hvor bor de mennesker henne??? Kender du dem?!? - for jeg gør altså ikke... Jeg ville sørme også gerne bo sådan, men jeg har én meget vigtig faktor imod mig. Min samlermani!
Jeg gemmer. Alt. Jeg kunne såmænd også nok finde de dersens kuriositeter på loppemarkederne, men der var bare ingen der ville bemærke det, for de ville lynhurtigt blive væk herhjemme - mellem alt det andet jeg også har slæbt til huse igennem tiderne.
Jeg får med jævne mellemrum et "hvis-jeg-nu-smider-100-ting-ud-så-hjælper-det-nok"-flip, og så bliver alle skabe, skuffer, kurve, kasser og flere kurve systematisk gennemgået. Og der bliver smidt ud. Meget. 100 ting fylder faktisk imponerende lidt, så jeg er forlængst holdt op med at tælle. Men det er sjovt nok som om tingene bare popper op igen efter et stykke tid... Ikke nødvendigvis de selv samme ting, men da så i hvert fald nogle der minder om.
Et sådant flip fik jeg for nylig. Det har nu taget mig indtil videre omkring fire halveffektive arbejdsdage herhjemme at få gennemgået garderobeskabene, alt i stuen og alt i "sy- og strikafdelingen". Så nu mangler jeg bare pigernes værelser og *gisp* køkkenskabene.
Men tænk hvad man finder på sådan en grundig gennemgang... Her resulterede det bl.a. i
Hvor bor de mennesker henne??? Kender du dem?!? - for jeg gør altså ikke... Jeg ville sørme også gerne bo sådan, men jeg har én meget vigtig faktor imod mig. Min samlermani!
Jeg gemmer. Alt. Jeg kunne såmænd også nok finde de dersens kuriositeter på loppemarkederne, men der var bare ingen der ville bemærke det, for de ville lynhurtigt blive væk herhjemme - mellem alt det andet jeg også har slæbt til huse igennem tiderne.
Jeg får med jævne mellemrum et "hvis-jeg-nu-smider-100-ting-ud-så-hjælper-det-nok"-flip, og så bliver alle skabe, skuffer, kurve, kasser og flere kurve systematisk gennemgået. Og der bliver smidt ud. Meget. 100 ting fylder faktisk imponerende lidt, så jeg er forlængst holdt op med at tælle. Men det er sjovt nok som om tingene bare popper op igen efter et stykke tid... Ikke nødvendigvis de selv samme ting, men da så i hvert fald nogle der minder om.
Et sådant flip fik jeg for nylig. Det har nu taget mig indtil videre omkring fire halveffektive arbejdsdage herhjemme at få gennemgået garderobeskabene, alt i stuen og alt i "sy- og strikafdelingen". Så nu mangler jeg bare pigernes værelser og *gisp* køkkenskabene.
Men tænk hvad man finder på sådan en grundig gennemgang... Her resulterede det bl.a. i
- en hel oksehud, som skulle have været til et par marokkopuder - men det kan nåes endnu
- x antal garnnøgler som jeg havde glemt jeg havde
- lækkert håndlavet papir, også glemt
- græsgrønt læder og lidt sælskind fra gemmerne
- og to (utroligt vellykkede, hvis jeg nu selv skal sige det!) hjemmesyede/-applikerede navneskilte til pigernes værelser - lavet for cirka 1½ år siden, og derefter glemt i en skuffe.
Så nu skal de op at hænge på deres rette pladser, og nydes. Og måske kan det endda lykkes for mig at få lagt billeder herind, hvis guderne er med mig...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar